KEND DIN STEN

Posted in: Fine jewellery

KEND DIN STEN

Funklende diamanter er en piges bedste ven, men kender du også de andre smukke sten, der kan pryde dine smykker? Bliv klogere på dem her.

Diamant
Diamant er den mest efterspurgte ædelsten og det hårdeste mineral, vi kender til. Alle diamanter er som et fingeraftryk, da hver enkelt diamant er helt unik, og Jane Kønig arbejder kun med konfliktfri diamanter i sine smykker. De fleste diamanter er svagt gullige, mens farvede diamanter er yderst sjældne og kostbare. Det er slibningen, der bringer den funklende skønhed frem, og den kan foretages på flere måder. Brillantslibningen er den mest populære.

Brillant
En brillant er en diamant, der er slebet med op til 58 facetter, så den tilbagekaster lyset og funkler mest muligt.

Rosenslebne diamanter
Denne slibning er den gammeldags måde at slibe ædelsten på – fra før brillantslibningen blev populær – og giver diamanten en flot effekt med en flad bund og 12 eller 24 trekantede facetter på den buede top.

Safir/rubin
Både safirer og rubiner består af et mineral kaldet korund – de har blot forskellige farver. Blå er den kostbareste farve af safirer, men findes naturligt i mange forskellige farver. Et korunden rød, kaldes den rubin.

Opal
Opaler findes i hulrum i vulkanske sten, hvor de blev skabt for millioner år siden. Hver opal er unik og findes i alle regnbuens farver. De har dog én ting tilfælles: Deres flotte farvespil, som ændrer sig i skæret fra lyset.

Onyx
Onyx er en særlig sort af mineralet kalcedon, der består af flere lag i forskellige hvide, røde, brune og sorte nuancer. De fleste onyxsten indeholder både sorte og hvide lag, men findes også i hel sort, som er den mest eftertragtede og sjældne.

Karneol
Karneol består også af kalcedon, der her varierer i klare farver fra en dyb rød til lys orange. Karneoler bliver nogle gange forvekslet med rav eller rød koral.

Rosakvarts
Rosakvart er kendt som The Love Stone og varierer i farven fra sart lyserød til kraftigere rosa nuancer.

Akvamarin
Akvamarin er opkaldt efter havet, og de fleste sten er gennemsigtige med blå eller turkise nuancer.

Serpentin
Denne sten er kendetegnet ved sin fine, støvede mosgrønne farve. Stenen har en voksagtig overflade og er silkeblød at røre ved.

Malakit
Malakit er en kobbersten med et hvirvlende mønster af smukke grønne nuancer

Turmalin
Turmalin er den mest farverige af alle ædelstene. Den findes i alle farver, men pink, rød, grøn og blå er de mest almindelige. Et særligt karaktertræk hos turmalin er varianter, hvor flere farver findes side om side i samme sten.

Tasvorit
Tasvorit er en transparent ædelsten, der kan variere fra en lys til en mere intens grøn farve.

Agat
Agat består af kalcedon, og vulkanstenen kan have mange forskellige farver. Den er ofte mørk udenpå med bølgende striber i rød-hvid eller brun-hvid indeni.

Ferskvandsperler
Ferskvandsperler kommer fra muslinger, der lever i søer og floder og har smukke hvide, lyserøde, lilla eller ferskenfarvede nuancer.

Baroque-perler
Ikke to baroque-perler er ens. De er helt unikke i størrelse, form og adskiller sig fra almindelige perler ved ikke at være helt runde. De uperfekte perler skaber et moderne og mere råt look.

Koral
Koral har et intenst farvespekter, der spænder over 8-10 rødlige nuancer og kaldes også det røde guld. Jane Kønig benytter den røde middelhavskoral, der bliver hentet op lovligt i havet omkring Italiens kyster.

3 kendte diamantelskere

Elisabeth Taylor
Den amerikanske skuespillerinde var kendt som diamantdivaen over alle og havde en imponerende smykkesamling. En Cartier-halskæde med perler, rubiner og diamanter blev for eksempel solgt på auktion efter hendes død for 65 millioner kroner.

Beyoncé
If you like it, then you shoulda put a ring on it, synger Beyonce i sin hitsang Single Ladies. Og det var lige, hvad Jay-Z gjorde, da han efter sigende spenderede 33,5 millioner kroner på Beyoncés 18 karat smaragdskårne diamantring.

Lady Gaga
Til årets Oscar-show troppede Lady Gaga op på den røde løber med intet mindre end den verdensberømte Tiffany-diamant om halsen. Den værdifulde diamant er på 128,65 karat og har en værdi af knap 200 millioner kroner. Vidste du, at? Verdens dyreste diamant er The Pink Star, der i 2017 blev solgt for 496 millioner kroner. Kæmpediamanten er på 59,6 karat og vejer 12 gram. Kilde: Ritzau

 

1 year ago
Did you like this post?
0
0