FREDRIK TRUDSLEV OM SMYKKER, PERSONLIG STIL OG DESIGNSAMARBEJDET MED JANE KØNIG OG EMILIE BRITING

FREDRIK TRUDSLEV OM SMYKKER, PERSONLIG STIL OG DESIGNSAMARBEJDET MED JANE KØNIG OG EMILIE BRITING

I oktober 2019 lancerede Jane Kønig en hip og urban unisex smykkekollektion designet i samarbejde med de to content-creators, Fredrik Trudslev og Emilie Briting. Læs med her, og få et indblik i Fredrik Trudslevs tanker om kollektionen, inspiration og personlige stil.

Hvad er dit favorit piece fra kollektionen?
Helt klart halskæden i kombination med krystalvedhænget. Jeg føler, at der er noget meget unikt over den, og så håber jeg på, at vedhænget bringer held.

Hvad betyder smykkekollektionen for dig? Og hvordan bruger du smykkerne i din personlige styling?
Jeg elsker smykkerne, og jeg helt vild med at have dem på! Jeg er så stolt og glad for smykkerne, og over hvordan resultatet er blevet – de minder mig om venskab og giver gode minder. Jeg har mit armbånd, halskæde og ørering på hver dag, og skifter imellem sølv og guld. 

Hvor finder du inspiration?
Jeg føler mig inspireret af mange ting. I forhold til kollektionen blev jeg inspireret af Instagram og alle mine egne smykker. Ideerne til kollektionen kom faktisk ret naturligt til Emilie og jeg. 

Hvem er dit største stilikon?
Det er ret komisk, for jeg har som sådan ikke et stilikon, som jeg bare elsker. Jeg er typen, som bliver inspireret af alle mennesker. Hvis jeg for eksempel går en tur på Strøget får jeg 10.000 nye ideer og billeder i hovedet om tøj, smykker og styling! Derudover følger jeg også forskellige personligheder på Instagram, som har en fed og inspirerende stil

Hvad er dit drømmekøb i ure/smykker?
Mit drømmekøb… Jeg føler ikke, at jeg har en speciel ting, som jeg virkelig bare ønsker mig eller vil have. Jeg har næsten lige arvet min oldemors guldarmbånd, og det har jeg altid ønsket mig.

Jane Kønig X Fredrik & Emilie kollektionen består af fire styles, herunder en halskæde, et vedhæng, et armbånd og en ørering, der alle er tilgængelig i sølv og forgyldt sølv. Kollektionen forhandles eksklusivt i Jane Kønigs flagship butikker og webshop.

 

3 months ago
Did you like this post?
0
0